Foredrag & workshops

Formidling er en af grundpillerne i mit arbejdsliv, og jeg nyder at undervise og inspirere grupper til nye indsigter og en større bevidsthed.

Uanset om det er et foredrag eller en workshop, er min tilgang baseret på grundig research, solid viden og en høj grad af målretning til hver enkelt situation og målgruppe.

Workshops er oplagt til mindre grupper, der ønsker at være aktive og deltage i en samskabelse om ny læring og selvudvikling, mens foredrag naturligt henvender sig til større forsamlinger.

Eksempler på foredrag og workshops

Spørg sexologen

- de ældste klasser i folkeskolen

På baggrund af spørgsmål, som eleverne har stillet anonymt på forhånd, tilrettelægger jeg skræddersyet seksualundervisning, der rammer lige præcis jeres elever og besvarer de spørgsmål, der optager dem.

Triggere

- når kærlighed fyrer den af

Når vi mødes i kærlighed, har vi baggage med. Hvis vi ikke ser os for, kan vi blive følelsesmæssigt kapret af ting, der i virkeligheden intet har at gøre med vores partner. Dette foredrag forklarer mekanikken i emotionelle triggere og guider til en kærlig og udviklende håndtering.

Kærlighed og karriere

- virksomheder og fagforeninger

En medarbejders performance afhænger af vedkommendes generelle trivsel - også på hjemmefronten. Tilbyd jeres medarbejdere eller medlemmer et inspirerende foredrag om, hvordan man balancerer tilværelsen med karriere og parforhold.

Intimitet efter baby

- mødregrupper/fædregrupper

Få omvæltninger er så store som at få et barn: ny krop, nye følelser, ny relation til partner. Jeg tilrettelægger en inspirerende og tryg workshop med de temaer, I har brug for, og kommer ud til jer, hvor I er.

Samtykke - hvordan gør man?

- gymnasier

Med samtykkeloven er der kommet fokus på ja og nej og alt derimellem, og det kan være svært for unge at navigere trygt og sikkert. Et foredrag i øjenhøjde, der gør samtykke så forståeligt, som det bør være, kan hjælpe de unge til gode seksuelle oplevelser fra starten.

Hold i harmoni

- teams

Et teams dynamik er afgørende for performance og stressniveau, men det kan være svært som leder at få det fulde overblik over et teams mistrivsel. I samspil med lederen udvikler jeg en workshop, der kan hjælpe til et bedre flow i jeres hverdag.

“Vi blev helt opslugt”

“Det var en rigtig god workshop, du gav os, og jeg har kun hørt begejstrede tilbagemeldinger, når vi har snakket om det i teamet bagefter. Og flere sagde, at selvom de, inden dagen startede, syntes, de havde travlt og havde alt mulig andet, der fyldte i tankerne, så var de virkelig glade for at være med og var blevet helt opslugt”

- Teamleder efter workshop

“Glade og tilfredse”

“Deltagerne var meget glade og tilfredse, følte sig inspirerede samt gik klogere derfra – vi havde ikke kunnet have ønsket os mere”

- HR-partner efter workshop

Kontakt mig for et samarbejde

Hvis du har en idé til et foredrag eller en workshop, som din målgruppe kunne have brug for, er du velkommen til at række ud, så vi kan drøfte mulighederne for et samarbejde.

Tak for din henvendelse. Jeg henvender mig hurtigst muligt.

Der gik noget galt...